På lager
Pris pr. stk.
425,00  DKK

Barolo Castelletto 2018, Mauro Veglio

Vinmager Mauro Veglio er en af ”De Unge Løver” i Barolo-land der også kaldes ”Modernisterne”. Sammen med blandt andre Elio Altare fra nabomarkerne i La Morra har han været en af de helt store Barolo producenter der har hevet ”Kongernes Vin” ind i en ny æra. Modsat de ”Traditionelle” producenter, så laver modernisterne vin der er hurtiger drikkeklare og som ikke nødvendigvis skal lagre i 50 år for at blive klar.

I Castelletto hvor Mauro Veglio holder til, laves der vin fra vinstokke der blev plantet helt tilbage i 1970erne, og som med alle Barolovine taler vi naturligvis om Nebbiolodruen.

Farven er intens rød med et violet skær.

Næsen afgiver bløde og delikate noter af harmonisk rød frugt og rosenblade. En meget elegant duft med subtile undertoner af lakrids og mint.

Smagen er meget energisk, kraftfuld og velafbalanceret, hvor tanninerne er insisterende men på ingen måde overtager. En meget saftig vin med masser af brombær og solbær.

Gem denne vin i mange år men kan sagtens nydes nu. Dekantering anbefales altid.

Specifikationer
Varenr.102034
Aldersbegrænsning
For at besøge dette website, skal du være minimum 18 år gammel.