På lager
Tilbud 89,00 DKK Regulær pris 129,00 DKK
Shiraz Viognier 2016 Johnny Q
Vinen har Shiraz’ klassiske mørke, næsten sorte farve, med et blåligt skær. Næsen er rig og dyb og domineres af sorte bær, peber og vanilje med et friskt og floralt indspark fra Viognier. Smagen er fyldig med bløde afrundede tanniner. Druerne plukkes i marts og gæres på ståltanke, for derefter at blive omstukket til træfade. Vinen lagres i ca. 12 måneder for at give krydderier og fylde fra fadene, og samtidig bevare masser af den lækre sødmefulde frugt. Viognier vinificeres udelukkende på stål. Kombinationen af Shiraz og Viognier er inspireret af de klassiske Syrahbaserede vine fra den nordlige Rhonedal i Frankrig. Her benyttes Viognier særligt i Cote Rotie til at give syre og kompleksitet til vinen.
Druerne i Johnny Q Shiraz kommer fra staten Southern Australia, som er kendt for sine full-bodied Shirazvine, grundet det varme og tørre klima, der i syd dog modereres af den store bugt, Great Australian Bight. Blandt andet er Southern Australia kendt for sin særlige jordbund, Terra Rossa, som især findes omkring Coonawarra, hvor netop denne vin er fra.
Quarisa Wines er beliggende i New South Wales i det sydøstlige Australien. Manden bag hedder John Quarisa, og har i over 25 år lavet anmelderroste vine. Med mottoet “passion is everything”, laver John vine der er charmerende og uformelle, og ikke mindst særdeles prisvenlige, men som besidder koncentrationen, dybden og nerven fra mange af Australiens hæderkronede brands.
Varenr. | 2201 |
---|---|
Producent | Quarisa Wines |
Flasker pr. kasse | 12 |
Passer til | Kraftige kødretter, vildt, okse, |
Drue | 95% Shiraz (Syrah) og 5% Viognier |
Årgang | 2016 |
Type | Rødvin |
Flaskestr. | 75 cl. |
Alkohol | 14,5% |
Område | South Australia |
Land | Australien |
Skriv din egen anmeldelse