Detaljer
Område
Rioja. Størstedelen af husets marker er beliggende i Rioja Alavesa. Området er det højest beliggende i Rioja, og højden giver kølighed om natten hvilket giver vine med mere syre og dermed bedre balance. Desuden høster man typisk senere i Alavesa, end i de lavere beliggende områder, hvilket giver druerne mulighed for at udvikle yderligere kompleksitet, uden at blive overmodne.
Producent
Bodegas Murua blev grundlagt i 1974 af Masaveu som også ejer bodegas i Ribera del Duero, Rias Baxias, Navarra og andre steder i Spanien. Masaveufamilien har århundredes erfaring med vinbrug i Spanien, og har med base i Catalonien stort kendskab til Riojas kvaliteter, terroir og sjæl. De er kompromisløse i fremstillingen af deres vine; selv de lavest klassificerede vine (Crianza) får maksimal opmærksomhed og samme attention to detail som deres topvine (Veguin de Murua)
Fremstilling
Druerne høstes manuelt og sorteres både i marken og på vineriet inden pres. Vinen gæres på store træfade og lagres efterfølgende på nye Bordeaux-fade. 12 måneders fadlagring foregår sur lie, på gærresterne, som jævnligt omrøres, dette tilfører kompleksitet samt ristede, nøddeagtige noter til vinen. Tappes uden filtrering. Samlet produktion 7.239 flasker.