Glenglassaugh, Signatory Decanter 1979, 32 år 43,7% 70 cl. - Single Highland Malt

Destilleriet Glenglassaugh er ukendt for de fleste, men whisky entusiaster anser det som et af de bedste Highland destillerier.

Flere detaljer

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

DKK 1.699,00

Yderligere information

Destilleriet Glenglassaugh er ukendt for de fleste, men whisky entusiaster anser det som et af de bedste Highland destillerier.

 
GlenGlassaugh destilleriet er smukt beliggende ved den østlige ende af fjorden Sandend nogle få km vest for Portsoy. Det var her på bredden af Glassaugh floden - i et område, der tidligere var kendt for at været overdækket med illegale destillerier - at den lokale iværksætter og forretningsmand James Moir byggede destilleriet i 1875.
 
Han fik hurtigt etableret et ry for at lave god kvalitetswhisky. Efter James Moirs død overgik ejerskabet til hans to nevøer, der øgede produktionen, da efterspørgslen efter GlenGlassaugh var umættelig. Destilleriet blev imidlertid solgt, da én af nevøerne uventet døde i 1892. De nye ejere blev Robertson & Baxter, som havde været gode loyale kunder igennem flere år. Robertson og Baxter solgte destilleriet videre til Highland Distillers Company kort tid efter overtagelsen.
 
Destilleriet havde fået et godt ry for at producere maltwhisky af høj kvalitet, men som følge af en generel krise i whiskyindustrien i begyndelsen af 1900-tallet blev GlenGlassaugh lukket ned i 1907. Lagerbygningerne gjorde herefter god gavn, men kedlerne var tavse. 
 
Under 2. verdenskrig blev der gjort flittigt brug af bygningerne til militære formål. Det gamle malteri blev brugt til bageri og til indkvartering af britiske soldater. GlenGlassaugh genåbnede i 1960 som en følge af Highland Distillers´ voksende behov for maltwhisky til firmaets egne blends. I løbet af 1959 blev der foretaget en gennemgribende renovering af destilleriet med installation af nye kedler og andet udstyr. Highland Distillers ønskede at producere en neutral og let maltwhisky til at indgå i firmaets blends. De fik det modsatte. En kompleks whisky med kraft og karakter, som man skulle anvende sparsomt i blandingerne. Ideel og med sin helt egen personlighed som single malt, men ikke velegnet til at indgå i blends. Dette faktum fik Highland Distillers til at lukke GlenGlassaugh ned igen i 1986, hvorefter destilleriet kun blev anvendt til lagring. 
 
I 2007 lykkedes det en gruppe investorer at købe destilleriet. Det nydannede konsortium "Glenglassaugh Distillery Company Limited" overtog officielt nøglerne den 29. februar 2008, og efter nogle måneders nødtørftig renovering kunne Skotlands 1st minister Alex Salmond den 28. november 2008 starte maltmøllen og klargøringen til det første "mash" i 22 år. Og den 4. december 2008 løb der igen "new make" fra kedlerne på GlenGlassaugh. Imidlertid løb det nye konsortium tør for penge og energi, og en ny ejer måtte tage over.
 
I foråret 2013 blev det fantastisk smukt beliggende GlenGlassaugh overtaget af whiskyikonet Billy Walker og hans investorer. De ejer i forvejen bl.a. GlenDronach destilleriet i det skotske højland, som Billy Walker på rekordtid har gjort til et af Skotlands mest agtede og værdsatte destillerier. Og salget af whiskyen fra GlenDronach er eksploderet verden over.
 
Signatory Vintage Whisky Company:
 
Firmaet er grundlagt af Andrew Symington i 1988 og i 2002 købte man Skotlands mindste destilleri Edradour. Signatory ligger i dag ved siden af Edradour destilleriet. Man bottler her selv Edradour og Signatorys mange forskellige aftapninger og kan bruge det fremragende kildevand som findes på stedet. Der laves bla. Cask Strength Collection, Signatory Vintage, The un-Chillfiltered Collection, Silent Stills, Rare Reserve. Signatory er 3 gange udnævnt til den bedste uafhængige aftapper af The Whisky magazine.
 

Kunder, der købte denne vare, købte også

30 andre produkter i den samme kategori: