Tilbud!

2013 Côtes du Rhône, Château Boucarut

Boucarut er måske ikke blandt de mest berømte huse i Rhônedalen, men har i årtier lavet VERDENSKLASSE Côtes du Rhône og Lirac, fuldstændig under radaren. Vi er ikke i tvivl, det er det bedste glas Côtes du Rhône vi har smagt, og så til den pris!

Flere detaljer

DKK 99,75


DKK 75,00 v. 6 stk.

Yderligere information

Type
Tør, fyldig, rødvin. 75 cl. 14,5%

 

Område
Druerne i denne Côtes du Rhône kommer hovedsagligt fra kommunerne Lirac og Roquemaure hvor Chateau Boucarut har til huse. De to nabokommuner har en mere berømt nabo, nemlig Chateauneuf-du-Pape, hvilket afspejles i vinen, der besidder en større fylde og smagsintensitet end “almindelige” Côtes du Rhône vine. Det forholdsvis varme klima i den sydlige Rhônedal er optimalt for særligt Grenache og Syrah som udgør denne vin. Husets vinstokke til Côtes du Rhône er gennemsnitligt 45 år gamle.

 

Drue
60% Grenache 40% Syrah

 

Producent
Siden 1988 har vinmageren Christophe Valat, som  også står bag Chateau Saint Maurice, stået i spidsen for Chateau Boucarut, og sammen med maitre de chai, Eric Loulier laver han topklasse Rhônevin, og det i et prisleje der ikke ligger i stratosfæren.

 

Fremstilling
Grenache og Syrah afstilkes 100% og gæres på traditionelle store træfade, og lagrer ligeledes på store fade.

 

Smagekommentar
Vinen fremstår blank, rubinrød i glasset med en relativt mørk kerne for en Côtes du Rhône. I duften finder man brombær, jordbær og et strejf af middelhavs garrigue. Smagen er saftig og fyldig, med både masser af frisk frugt samt klassisk Rhônekrydderi. Grenache bidrager med en blød frugt, og det høje indhold af syrah giver en enorm intensitet og flotte mørke krydderier.
Det er en meget alsidig vin, der gør det godt som ledsager til både lyst kød og fjerkræ, men som også kan klare selv mere smagfulde retter. Selv foreslår Christophe Valat stegte koteletter med Provenceurter. Drikkes fra frigivelse og 5 år frem.

(AS 04/01/2016)

 

Produkt information

ProducentChateau Boucarut
LandFrankrig
OmrådeRhône
Alkohol14,5%
Årgang2013
DrueGrenache og Syrah
TypeRødvin
StilFyldig, let krydret
Passer tilLam, okse, vildt, svin
Flaskestr.75 cl.
Flasker pr. kasse6

Kunder, der købte denne vare, købte også

10 andre produkter i den samme kategori: