2013 Bodegas Murua, Blanco Fermentado en Barrica, Rioja

Fermentado en Barrica har en frugtrig, fedmefuld næse med masser af modne, tropiske frugter, banan, mango og vanilje fra fadene. Smagen er fyldig med en flot friskhed, æble, citrus og banan pakket ind i en cremet, smøragtig struktur. Dette er vinen til fede fiske- og skaldyrretter.

Flere detaljer

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

DKK 155,00


DKK 125,00 v. 3 stk.

Yderligere information

Type

Tør, fyldig, fadlagret hvidvin. 75 cl. 13,5%



Område
Rioja. Størstedelen af husets marker er beliggende i Rioja Alavesa. Området er det højest beliggende i Rioja, og højden giver kølighed om natten hvilket giver vine med mere syre og dermed bedre balance. Desuden høster man typisk senere i Alavesa, end i de lavere beliggende områder, hvilket giver druerne mulighed for at udvikle yderligere kompleksitet, uden at blive overmodne.

Druesorter
Viura, Garnacha Blanca og Malvasia.

Producent
Bodegas Murua blev grundlagt i 1974 af Masaveu som også ejer bodegas i Ribera del Duero, Rias Baxias, Navarra og andre steder i Spanien. Masaveufamilien har århundredes erfaring med vinbrug i Spanien, og har med base i Catalonien stort kendskab til Riojas kvaliteter, terroir og sjæl. De er kompromisløse i fremstillingen af deres vine; selv de lavest klassificerede vine (Crianza) får maksimal opmærksomhed og samme attention to detail som deres topvine (Veguin de Murua)

Fremstilling
Druerne høstes manuelt og sorteres både i marken og på vineriet inden pres. Vinen gæres på store træfade og lagres efterfølgende på nye Bordeaux-fade. 12 måneders fadlagring foregår sur lie, på gærresterne, som jævnligt omrøres, dette tilfører kompleksitet samt ristede, nøddeagtige noter til vinen. Tappes uden filtrering. Samlet produktion 7.239 flasker.

Smagenoter
Fermentado en Barrica har en frugtrig, fedmefuld næse med masser af modne, tropiske frugter, banan, mango og vanilje fra fadene. Smagen er fyldig med en flot friskhed, æble, citrus og banan pakket ind i en cremet, smøragtig struktur.. Dette er vinen til fede fiske- og skaldyrretter.

(AS 28/6/2016)

7 andre produkter i den samme kategori: