JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Hvad er likør
En likør er en sød alkoholisk drik, som ofte har fået smag fra frugter, urter, krydderier, blomster, frø, rødder, planter, bark og i nogle tilfælde fløde. Ordet likør kommer fra det latinske ord liquifacere, som betyder "at opløse". Dette henviser til opløsningen af de smagsgivere, der bliver brugt i fremstillingen af likøren. Likører bliver typisk ikke lagret ret længe under fremstillingen, men den får ofte lov at hvile i en del af fremstillingsprocessen, så smagsstofferne kan udvikle sig. I nogle egne af verden bruger man både betegnelserne likør og cordial. Selv om de to betegnelser ofte bruges i flæng, er der dog forskelle. En Likør får almindeligvis sin smag fra ingredienser, som dem nævnt ovenfor, og en cordial bliver som regel lavet med frugtkød og -safter og indeholder ikke alkohol.
Historien om likør
Traditionen med at fremstille likør går flere århundrede år tilbage og stammer fra urtemedicin, der som regel blev lavet af munke (Chartreuserne eller Benedicterne). Man mente at urter og planter havde medicinske egenskaber og helbreddende effekt på datidens sygdomme, hvilket også var sandt langt hen af vejen. Likører blev lavet i Italien så tidligt som det 13. århundrede. I dag bliver likør fremstillet i næsten alle lande og kan nydes som de er eller i kombination med andre ingredienser. Det er noget helt andet end det urteafkog der blev fremstillet i middelalderen, da man i dag bruger en hel del mere sukker i produktionen, hvilket dengang var betragtet som en luksusvare indtil Amerikas opdagelse i 1493, hvorefter sukker blev mere tilgængeligt.
Kend din likørproduktion
Nogle likører bliver lavet ved at lægge bestemte typer af træ, frugt eller blomster i blød i enten vand eller alkohol med sukker og andre ingredienser. Andre bliver destilleret fra aromatiske eller smagsgivende reagenter. I dag bliver likør fremstillet i næsten alle lande og kan nydes som de er eller i kombination med andre ingredienser: Den kan hældes over is, blandes med kaffe eller fløde eller mikses i drinks. De passer som regel fint til desserter og i madlavningen. Man kan dele likør op i seks kategorier: Aromatisk Bitter, Helsødet Bitter, Urtelikør, Bær ogFrugtlikør, Nøddelikør og Emulsionslikør.
Hvordan er likør anderledes end andre spiritusser
Forskellen mellem likør og spiritus kan være svær at se. Især fordi mange typer af spiritus i dag findes i udgaver, med tilsat smag, og fordi alkoholprocenten heller ikke viser, om der er tale om en likør eller en spiritus: De fleste likører ligger på 15% til 30% og indeholder således mindre alkohol end de fleste typer spiritus, men der findes likører, som indeholder op til 55% og endda 85% alkohol. Spiritus med smag bliver imidlertid ikke fremstillet ved at udbløde ingredienser. Dessertvin kan også forveksles med likør, men disse bliver ikke lavet ved at tilsætte smagsgivere. Ifølge EU regulativer skelnes det således: En likør lavet eller solgt i regionen skal indeholde mindst 100 gram sukker per liter og have en alkoholprocent på minimum 15. En “creme de ...” likør skal indeholde mindst 250g/l og “Creme de Cassis” skal indeholde 450g/l.