Stovt er blandet af Thy Whisky's forskellige single malts fra både bourbon, oloroso og PX sherry fade. Som noget nyt er det kommet en lille andel af bøgerøget single malt med i ”vielsen”.
Thisted Bryghus lånte fem af whiskytønder, som er blevet brugt til at fadlagre den klassiske Limfjordsporter i et halvt års tid. Derefter har Thy Whisky brugt tønderne til at give whiskyen et cask-finish, der bidrager med mundfylde og smagsnoter af lakrids og brændt karamel.
Resultatet er kavalkade af søde noter af vanilje og tørrede frugter og karamel, egetræ, lakridsrod, støvet korn og en lille snert af sød røg, som kommer i bølger og en eftersmag, der udvikler sig længe.