Valduero Gran Reserva 2010, Ribera del Duero

Varenummer: 103122

På lager

Normalpris DKK 699,00
Fra DKK 499,00
Ved Køb af
Varenr.
Stk. pris
1
103122
DKK 699,00
3
103122
DKK 599,00
6
103122
DKK 499,00

Denne top-Gran Reserva produceres kun i ekstraordinære årgange, og aldrig i mere end 10.000 eksemplarer. Den tilbringer et årti hos Valduero før den frigives til salg, og er en vin med uendelig kompleksitet og elegance, og et særdeles langt lagringspotentiale. En oplevelse! 

Beskrivelse

Detaljer

Type
Tør fyldig rødvin.

Producent
Huset Valduero blev grundlagt i 1984 som et af de første huse i området (Ribera del Duero blev anerkendt som DO i 1982 og opnåede DOCa status i 2008). Vingården har siden gennemgået store moderniseringer og der er foretaget store investeringer i materiel, marker og ikke mindst husets imponerende kældre. De har kapacitet til over 3500 træfade og over en million flasker, hvilket er nødvendigt, da Valduero ikke ønsker at haste deres vine på markedet.

Fremstilling
Alle husets Tempranillo vinstokke har en alder på 30 år eller derover, og hverken kunstvandes eller kunstgødes. Vinstokkene til Gran Reserva er fra husets ældste mark med stokke plantet i midten af 1900-tallet med en gennemsnitsalder på over 70 år. Det giver druer med høj smagsintensitet, da vinstokkene tvinges til at sætte dybere rødder i søgen efter næring. Vinen gæres desuden udelukkende med naturligt forekommende gær, ikke kunstigt tilsat. Valduero har den tilgang til markarbejdet og vinfremstilling, at alt der kan gøres naturligt, skal gøres naturligt. Det bidrager ikke kun til bedre vine, men også at vinene på bedste vis udtrykker deres naturlige terroir og temperament.

Gran Reserva lagres 48 måneder på to typer træfad efterfulgt af fem års flaskelagring i husets dybe kældre.

Smagekommentar
Lillarød med en let bruning i kanten. Næsen er utrolig kompleks og sammensat af et hav af tørrede frugter, friske kirsebær, karamel, tobak, læder og kød. Smagen er ligeledes intens og kraftig og dog yndefuld og elegant med en ufattelig lang eftersmag. Server til lammekølle med hvidløg og rosmarin, og dekanter gerne hvis den drikkes i dette årti.

Specifikationer
ProducentValduero
LandSpanien
OmrådeRibera del Duero
Årgang2010
DrueTinto Fino (Tempranillo)
Alkohol14%
Passer tilLam, okse, vildt, simreretter
Flasker pr. kasse6 i trækasse
TypeRødvin
Flaskestr.75 cl.