- Cava Nu Allongé Semi-SecoPris pr. stk.99,00 DKK Pris fra 79,00 DKK
- Pris pr. stk. v/6 stk. 79,00 DKK
- Emendis Cava Brut Vintage ReservaPris pr. stk.149,00 DKK Pris fra 99,00 DKK
- Pris pr. stk. v/6 stk. 99,00 DKK
Hvad er cava vin?
Cava er det oprindelige navn for alt mousserende vin fra Spanien. Men grundet EU regulativer er det i dag kun I Catelonien man må bruge navnet. Cava betyder egentligt "kælder" eller "grotte". Mange kalder også Cava for "hverdags bobler"- Dette skyldes at priserne på Cava generelt set er meget lavere en på de "fine" Champagner. Men det er klart at skal man bruge mange flasker til en fest, så kommer man meget længere for sine penge i Spanien end i Frankrig. Det er også en smagssag. Man kan sagtens finde Cava og mousserende vin fra Spanien der kan konkurrere med sine dyrere naboer fra Frankrig.
Hvor kommer cava fra?
Langt det meste Cava kommer fra Penedés vest for Barcelona i Catelonien. Cava udgør hele 90% af alt mousserende vin der produceres i Spanien. I Rioja distriktet kan man også finde udsøgte mousserende vine.
I Danmark kalder vi alt mousserende vin for Champagne. Men det er kun vine fra det lille distrikt i Frankrig der hedder Champagne, hvor man må give sine vine dette navn. Mousserende vine uden for Champagne i Frankrig kaldes Cremant. I Italien kan det hedde Spumante og Prosecco og i USA hedder det Sparkling Wine.
Kend din produktion af cava
Når man laver cava benytter man "Champagne Metoden" eller "methode traditionelle". Man starter med en basis vin lavet på en kombination af 7 forskellige tilladte druersorter, hvoraf Parellada, Xarel-lo og Macabeo er klart de mest udbredte. Derudover må der bruges; Pinot Noir, Chardonnay, Subirat og Trepat. Vinen tappes på flaske med en opløsning af gær og sukker, hvorefter man "forsejler" flasken. Hermed skabes der kuldioxid der giver vinen sine bobler. Efterfølgende samles bundfald i toppen af flasken og man nedfryser dette og fjerner proppen og bundfaldet skydes ud ved hjælp af det tryk der er skabt. Prop og ståltråd påsættes. Ved 15 måneders lagring kaldes det en Reserva og efter 30 måneder en Gran Reserva.
Kan cava være både sød og tør?
Ja. Sødmegraden afhænger af mængden af restsukker vinmageren lader tilbage i det færdige produkt. På flasken vil man se betegnelser som f.eks. Brut og Semi secco. Brut betyder egentlig "rå" og Semi Secco betyder "halv-tør". Skalaen hedder:
- Brut Nature: 0-3 g/l
- Extra Brut: 3-6 g/l
- Brut: 0-12 g/l
- Extra Seco: 12-17 g/l
- Seco: 17-32 g/l
- Semi Seco: 32-50 g/l
- Dulce: +50 g/l
Det er helt op til kældermesteren eller vinmageren at sammensætte en basisvin der giver den bedste mousserende vin og sødmegraden er bestemt på forhånd.
Servér din cava rigtigt
Afkølet, altid. Dog kan en vin også blive for kold og man mister nogle smagsnuancer. Men som udgangspunkt skal man bare sætte sin mousserende vin i køleskabet nogle timer før brug. Ideelt vil mange sige 6-10 grader. Cava kan også bruges i mange velkomstdrink eller stå alene som aperitif. En tør Cava er også fantastisk til stenbidderrogn eller skalddyr.