Rosévin - Find din rosé til solskin og mad
Rosé er lig med sol og kølig vin på terrassen. Nedenfor finder du vores udvalg af rosévine, primært fra Sydfrankrig, som må betegnes som verdens roséhovedstad.
Rosé er dog ikke nødvendigvis kun en tørstslukker på de varme sommerdage, men kan være en fantastisk madvin, for eksempel den fyldige Corbieres Rosé fra Chateau Haut Gleon er en glimrende ledsager til lyst kød som svin eller fjerkræ.
På få år er rosévine blevet mere populære end nogensinde før. Det er stadig fra Sydfrankrig der kommer flest rosévine, men mange andre lande som f.eks. Italien og USA laver også spændende vine det er værd at prøve.
Rosévin er den perfekte vin serveret kølig i store glas i solskin på en varm sommerdag. Det er dog ærgerligt at begrænse sig til kun at nyde et godt glas rosévine om sommeren, for rosé kan serveres hele året og passer også til mange lette retter. Det er selvfølgelig oplagt at servere rose til en hyggelig frokost, men også til forretter vil den gøre sig godt. Prøv f.eks at servere den til charcuteri/let tapas, til pastaretter eller en kyllingesalat. Vi kan altid finde en rosévin der passer.
Hvad er den korrekte serveringstemperatur? En rosé skal gerne være kølig og forfriskende, samtidig med at man får glæde af den fyldige smag. Derfor anbefaler vi servere den ved ca. 10-12 grader. Det er køligt nok til at vinen virker frisk og ikke så koldt at smagsløgene lukker ned, så man ikke kan smagen vinen.
Hvordan laver man så rosévin? Vinens farve kommer fra druernes skaller og derfor laves rosévine altid på røde druer. De fleste vindruer har en lys og klar saft. Derfor er man nødt til at trække farve ud af skallerne for at få farve i vinen. Denne proces sker under vinens gæring, hvor der trækkes naturligt farvestof ud ad vindruernes skaller. Når man laver rosevin lader man derfor saften og skallerne gære sammen i en kort periode, typisk 12-24 timer, så man opnår den fine rosa eller laksefarve. Når man laver rødvin gærer saft og skaller sammen i flere døgn, nogle gange i op til et par uger.
Der findes også andre metoder der bruges når man laver rosevine. En meget lidt anvendt metode er at blande en smule rødvin i en hvidvin, men ingen seriøse producenter vil dog bruge denne metode. Undtaget er dog i Champagne hvor man laver vinene først og sammensætter den endelige Champagne ved at blande flere forskellige vine. Hér vil man ofte se at rosé Champagne er fremstillet ved at sætte rødvin lavet på Pinot Noir druer sammen med hvidvin.
Hvilke druer bruges til rosévin? I Frankrig er det meget ofte Grenache der bruges til rosevin. Denne drue kendes bedst fra Rhône, hvor Grenache er den dominerende drue i det sydlige Rhône. I Frankrig bliver Syrah også brugt og i USA er det især Zinfandel der bruges til rosé. Fra Italien finder vi gode rosevine fra Toscana, der er lavet på Sangiovese, som er den klassiske drue hér.
Som noget nyt ser man også rosé portvine i butikkerne. Det er en helt andet type portvin med en letter og mere frugtrig smag end man finder i andre portvine. Rose portvin har en meget fyldig smag og ofte nuancer af både jordbær og hindbær. Der er også mere sødme i rosé portvine, og den er populær til desserter som et lettere alternativ til almindelig portvin, og ikke mindst som en forfriskende "Portonic" hvor man blander den med tonic. Rose portvin bliver ofte kaldt for Pink Port.
