JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Brugal Coleccion Visionara Ron 45% Edicion Limitada No. 1
Colección Visionaria Edición 01, Cacao er en dyb, ravfarvet rom, der forfører næsen med rige aromaer af varm chokolade, ristet eg, krydderier og citrus - perfekt afbalanceret af bløde og milde noter af vanilje. På ganen kommer smagen af vanilje frem sammen med hints af karamel, mørk chokolade, tørret frugt og et lille strejf af ristede nødder. En langvarig finish giver en fin og karakteristisk afslutning med noter af ristet eg, der bliver hængende længe efter, at den rige sødme fra rommen er forsvundet.
Hver batch af den eksklusive Coleccion Visionara aftapning er et ægte samlerobjekt, håndlavet med omhu og præsenteret i smukke flasker indhyllet i marineblåt net. Hver flaske er omhyggeligt forseglet i hånden, nummereret på etiketten og personligt signeret af Jassil Villanueva Quintana.
| Varenr. | 142077 |
|---|---|
| Producent | Bladnoch |
Skabt af urokkelig passion hos fem generationer af Maestros Roneros eller rommestre, som man ville kalde det på dansk, og mere end 135 års erfaring inden for romfremstilling, præsenterer det dominikanske ultra-premium rombrand, Brugal, nu den første udgave i en eksklusiv, begrænset serie af rom; Colección Visionaria.
Ved hjælp af en ny, innovativ fadristningsteknik, verdens første af sin art, har Jassil Vilanueva Quintana, der er 5. generation af Brugal-familien, dedikeret sig til kunsten at skabe exceptionel rom og nu således også ny, banebrydende teknik. Hun er den første kvindelige rommester i Brugals historie og bærer derfor titlen Maestra Ronera med stolthed.
Brugal rom er 100% dominikansk, og denne serie er ingen undtagelse. Maestros har gennem generationer omhyggeligt udvalgt de fineste, naturlige ingredienser fra deres elskede hjemland, Den Dominikanske Republik, for at skabe den mest autentiske rom. Til denne første udgave af Colección Visionaria har Brugal og Jassil Vilanueva Quintana håndplukket en af øens mest dyrebare skatte, kakaobønnen, og ladet de ristede fade absorbere dens karakteristiske aromaer.
"Et af min mest værdsatte barndomsminder er at gå rundt blandt kakaotræerne omkring min families hjem. Jeg husker de frodige og grønne kakaomarker, den bitre sødme af kakaofrugterne og de rige aromaer af ristede bønner. Og det er netop dét, jeg har ønsket at genskabe med denne første udgave af Colección Visionaria", fortæller Jassil Villanueva Quintana.
Helt unikt for Brugals nye innovative teknik er, at risteprocessen begynder med udvælgelse af de fineste nye, europæiske egetræsfade. Hvert fad er omhyggeligt ristet med håndplukkede dominikanske kakaobønner, der bibringer de organiske, aromatiske noter.
Efter ristning fjernes kakaobønnerne, før rommen hældes på de ristede fade og mættes med de aromaer, der er skabt under processen. Herefter lægges fadene til modning under den dominikanske sol. Denne nye teknik tilføjer et lag af dybde og kompleksitet til rommen, uden at kakaobønnerne har været i direkte kontakt med denne. Resultatet er en rig, elegant og velafrundet rom.
Den nye Limited-Edition serie udtrykker Brugals visionære ånd og over 135 års træ- og fadekspertise. Hver generation af rommestre har spillet en væsentlig rolle i at videreføre brandets arv og passion for romfremstilling. Ligesom sine forgængere har Jassil Villanueva Quintana helliget sig at skabe et unikt produkt, og hun har nu også skabt en ny bølge af romfremstilling med Brugals nye, innovative fadristningsteknik.

