Tyskland

Weingut Louis Guntrum er et familiefirma i den lille landsby Nierstein ved Rhinen i det sydlige Tyskland. Vinhuset blev grundlagt i 1648, og i dag er det 11. generation, Louis Konstantin Guntrum, der ejer familiefirmaet. Guntrum ejer nogle meget velbelligende vinmarker omkring byerne Nierstein og Oppenheim.

Druerne dyrkes efter bæredygtige principper med blandt andet dækplanter mellem vinstokkene for at reducere ukrudt og ingen brug af kunstgødning. Beskæring af vinstokkene og høsten foregår med håndkraft så jorden ikke presses sammen af tunge maskiner. Alt dette giver større mikrobiologisk aktivitet i jorden og sikrer gode sunde druer. Moderne kælderudstyr kombineret med det bedste fra traditionel vinfremstilling resulterer i en række meget flotte tyske vine, som vi er stolte over at præsentere i Danmark.

Vores fantastiske Mosel-hus, Willi Haag, er en ekstremt anerkendt producent af klassisk Mosel Riesling, og skaber årgang efter årgang verdensklasse vine. Hans stil er frugtrig og drevet af en superren syre og flintet mineralitet. De besidder desuden en bemærkelsesværdig lagringsevne; de ædelsøde Spätlese og Auslese holder nemt 25 år i kælderen, selvom de også smager himmelsk som unge. Huset har i dets nuværende form eksisteret siden 1910, men grundlæggeren Willi Haag er ud af en familie der har lavet vin siden midten af 1500-tallet. Huset drives i dag af Marcus Haag, Willis barnebarn, som har drevet huset videre siden 1997.

pr. side

16 varer

Faldende orden

16 varer

Aldersbegrænsning
For at besøge dette website, skal du være minimum 18 år gammel.