Portvin

Vi har altid et stort udvalg i portvine. Vi fører alt fra "almindelige" Ruby og Tawny vine uden aldersbetegnelse og bløde LBV'er til intense Vintage Ports og gamle Colheita portvine med årtiers lagring på træfade og en uendelig kompleksitet. Scroll ned for at se vores store udvalg, eller brug søgefunktionen til at finde lige netop det du søger. 

Portvin
pr. side

Varer 1-36 af 73

Faldende orden
Side

Varer 1-36 af 73

Portvin er en favorit hos os danskere, og udvalget har aldrig været større. De senere år er der kommet flere og flere portvinshuse, og det vrimler med vine fra kendte og ukendte portvinsproducenter i både vinbutikker og supermarkeder. Årsagen til det kan du læse længere nede.

Hvad er portvin?

Først må slås fast, at en portvin altid er lavet i Dourodalen i det nordlige Portugal. Alle andre vine, der er lavet efter samme principper, må ikke kaldes for portvine. Der findes flotte hedvine fra bl.a. Australien og Sydafrika, hvor der kan stå Tawny på etiketten, men ordene portvin eller port må der ikke stå. Oprindeligt blev vinene udskibet fra byen Porto ved Douroflodens munding, heraf navnet Portvin (Vinho do Porto).

Hvordan bliver druerne til portvin?

Først skal der trækkes farve ud af skallerne, og derfor skal druerne "knuses" så saften kommer i kontakt med skallen. Det er her man ofte ser billeder af folk der tramper rundt i druerne, selv om det oftest foregår mekanisk idag. Under gæringen trækkes farven ud, og en del af den naturlige druesukker omdannes til alkohol. Når restsukkeret er på det ønskede niveau tilsættes en neutral vinsprit (aguardente), så alkoholniveaut kommer op på 18-20% og gæringen stopper. Forholdet er ca. 1 del vinsprit til 4 dele vin. Herefter skal portvinen lagres i kortere eller længere tid for at skabe de forskellige portvinstyper.

Mange forskellige typer af portvin

Der laves flere forskellige slags portvin med hver deres karakter. Der er Vintage Port, Late Bottled Vintage Port (LBV), Tawny, Ruby og Colheita Port. Derudover laves der også både tørre og søde hvide portvine og rosé portvin, som er seneste skud på stammen. Du kan læse mere om disse portvinstyper i underkategorierne.

I århundreder var det kun de store portvinhuse der havde tilladelse til at eksportere portvine fra byen Vila Nova de Gaia ved Porto. Det til trods for, at de stort set ikke selv ejede vinmarker men købte druer eller portvin fra vinbønder oppe i dalen. Vinbønderne og de små Quinta'er (vingårde) var utilfredse med at se, at det var de store portvinhuse der tjente pengene, mens de selv levede under relativt fattige kår. Derfor kom der en ny lov i 1986 der tillod at portvinen blev eksporteret direkte fra producenterne oppe i dalen. Denne ændring var startskuddet til, at der er kommet mange nye navne i portvinens verden i de seneste årtier.

Stort udvalg af portvin hos Vinkyperen

Vi forhandler portvin fra mange forskellige huse, primært fra topproducenten Quinta do Noval, Borges og Vista Alegre. Uanset om du køber portvin online på Vinkyperen.dk eller besøger vores store vin- og spiritusforretning i Aarhus, så kan du vælge mellem mange forskellige portvine fra forskellige producenter.

Druesorterne der bruges til portvin er ikke druer vi kender fra andre typer vine. De 5 druesorter er Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinto Cao og Tinta Barroca.

Aldersbegrænsning
For at besøge dette website, skal du være minimum 18 år gammel.