JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Stauning Danish Dry Gin 43%
En frisk og aromatisk gin, hvor smagen af enebær er tydelig. Den får friskhed fra citrus og en mild krydring, mens lette urtenoter og et diskret strejf af fyr giver ekstra dybde. Afslutningen er blød, rund og velafbalanceret.
Stauning Gin er skabt med samme kompromisløse dedikation til håndværket som deres whisky. Den tager udgangspunkt i klassiske gin ingredienser og får sit særlige præg fra lokale råvarer. Smagen er ren og fyldig, og ginnen har en blød og elegant mundfornemmelse.
Opskriften er enkel og gennemtænkt – uden genveje. Der bruges enebær, korianderfrø, angelikarod, irisrod, lakridsrod og citronskal, som tilsammen giver en velafbalanceret smag. Det hele afrundes med et let strejf af lokalt høstede fyrreskud, der giver ginnen sit karakteristiske udtryk og en tydelig forbindelse til stedet.
Stauning Gin er inspireret af gamle håndværkstraditioner. Den er skabt med respekt for en tid, hvor kvalitet krævede tålmodighed, erfaring og en grundig tilgang til processen. Fremstillingsmetoden er enkel og ærlig: Ingredienserne får lov at trække i alkohol i 24 timer, før de destilleres samlet i én af 24 små kobber pot stills, opvarmet over åben ild, efter one-shot-metoden.
Under destillationen udvælges nøje den bedste del af destillatet, “hjertet”, og sorterer de første og sidste løb fra. Kun hjertet bruges. Til sidst fortyndes ginnen med klart, friskt vand fra Stauning til en alkoholstyrke på 43%.
| Varenr. | 150701 |
|---|---|
| Producent | Stauning Whisky Distillery |
| Type | Gin |
| Flaskestr. | 70 cl. |
| Alkohol | 43% |
| Område | Vestjylland |
| Land | Danmark |

