JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
- Pris pr. stk. v/6 stk. 85,00 DKK
Cava Nu Allongé Brut Emendis
Nu Allongé Brut er en klassisk tør, sprød og frisk Cava, der er domineret af noter af friske citrusfrugter, grønne æbler med hints af toastede noter fra lagringen på gærresterne. Er idéel som aperitif med lidt salte snacks eller til fiske- og skaldyrsanretninger eller lyst fjerkræ. Bør serveres i champagne- eller hvidvinsglas ved 8 grader.
Denne Cava produceres efter den traditionelle metode, hvor vinen gennemgår en andengæring på flaske. Efter den første gæring blandes basisvinene fra de forskellige druesorter, hvorefter vinen tappes på flasker sammen med en blanding af sukker og gær for at starte andengæringen. Flaskerne lagres horisontalt i kælderen i mindst 14 måneder, hvilket bidrager til udviklingen af komplekse smagsnuancer og fine bobler.
Efter lagringsperioden gennemgår flaskerne en proces kaldet "remuage", hvor de gradvist drejes og vippes for at samle gærresterne i flaskehalsen. Derefter fjernes gærresterne ved "dégorgement", og flaskerne lukkes med den endelige prop.
Denne omhyggelige fremstillingsproces sikrer en Cava af høj kvalitet med en harmonisk balance mellem friskhed, frugtighed og kompleksitet.
Finca Emendis holder til i Castellet i la Gornal, i hjertet af cava-distriktet Penedes i det nordøstligste Spanien. De har 48 hektar vinmarker i lerjord, fattig på organisk materiale, kalksten og høj magnesium indhold, der giver ranke vine med en tilpas og god syre i deres hvide og mousserende vine. Cavaerne fremstilles udelukkende af druerne høstet fra Emendis' egne vinmarker. De bruger duresorterne Xarel-lo, Macabeo og Parellada - den klassiske Cava-trio.
Emendis anvender integreret vindyrkning: den respekterer og sameksisterer med miljøets flora og fauna og er konstant opmærksom på de klimaændringer, der kan påvirke vinstokkene. Vinmarkerne dyrkes individuelt tilpasset de specifikke behov for hver druesort.
Den traditionelle Masia er nu en moderne vinkælder hvor der laves et bredt udvalg af Cava og andre vine.
Varenr. | 110817 |
---|---|
Producent | Emendis |
Flasker pr. kasse | 6 |
Stil | Tør og elegant |
Drue | Xarel-lo, Macabeo og Parellada |
Type | Cava |
Flaskestr. | 75 cl. |
Alkohol | 11,5% |
Land | Spanien |