På lager
Pris pr. stk.
139,00  DKK

Posta Vecchia 2019, San Donaci

Op af glasset springer mørke frugter, krydderier, vanilje, solbær og peber, og i den lange, harmoniske smag finder man en dyb, koncentreret, rig frugt, komplementeret af søde krydderier og bløde tanniner. Drik vinen til oksekød med en kraftig sauce, eller til sammenkogteretter med fløde. Server i store rødvinsglas, så vinen kan slynges godt rundt. Posta Vecchia er en moderne fortolkning af de klassiske Salento vine. Negroamaro, som er en klassisk syditaliensk sort udgør halvdelen, hvor Cabernet og Syrah, som er “tilflyttere” udgør den sidste halvdel. Cabernet bidrager med solbær og struktur, hvor Syrah bidrager med peber, lakrids og blåbær.

Salento er den sydligste del af Puglia-regionen, i den italienske støvlehæl. Regionen er blandt Italiens varmeste, og giver de fyldigste og blødeste vine i Italien, primært på de tre blå druer Primitivo, Negroamaro og Malvasia. 
Cantina San Donaci er historien om en samling bundseriøse, ambitiøse vinbønder, der i 1930’ernes Italien, så et hidtil uudnyttet potentiale i Salentos terroir. De slog sig sammen og dannede Cantina San Donaci, der den dag idag er en topmoderne, kvalitetsbevidst producent af klassiske, syditalienske vine.
Vi har i tidens løb smagt mange (!) vine fra Syditalien, men er endnu ikke stødt på et hus, hvor man får så meget kvalitet og god smag, og slet ikke til den pris.
 
Specifikationer
Varenr.102258
ProducentCantina San Donaci
Flasker pr. kasse6
StilTør, blød, kraftig
Drue50% Negroamaro 25% Cabernet Sauvignon og 25% Syrah
Årgang2017
TypeRødvin
Flaskestr.75 cl.
Alkohol14 %
OmrådeSalento, Syditalien
LandItalien
Aldersbegrænsning
For at besøge dette website, skal du være minimum 18 år gammel.